|
Læs også om:
- Kort om Bowtech
- Hvad er Bowtech?
- Teori
|
Historien
kort
Tom Bowen udviklede den manipulerende terapiform, kendt som
The Bowen Technique (Bowen-Teknikken) i Geelong, Victoria,
Australien. Efter at have gjort tjeneste i 2. Verdenskrig
blev Bowen interesseret i metoder til at lindre menneskelig
lidelse. Han bemærkede, at når han lavede visse
greb på et menneskes krop, havde det specifikke virkninger.
Bowen udviklede teknikken uden uddannelse inden for noget
helseområde: Han hævdede, at arbejdet ganske enkelt
var en gave fra Gud. Han udviklede systemet som det er i dag,
og åbnede efterhånden sin klinik på fuld
tid. En officiel undersøgelse i Victoria i 1975 af
professionelle behandlere inden for det alternative område
citerede Bowen for at modtage omkring 13.000 patienter om
året (beregnet over en periode på 27 uger).
I 1974 inviterede Bowen Oswald Rentsch og hans kone Elaine
til at studere hos ham i de næste to et halvt år.
Bowen havde ingen notater, skemaer eller manualer, men under
hans vejledning observerede og dokumenterede Rentsch-ægteparret
hans teknik. Dette blev efterfølgende verificeret af
Bowen og hans assistent ms. René Horwood, som værende
en sand fremstilling af den originale teknik.
Efter aftale begyndte Rentsch-ægteparret først
at undervise i teknikken efter Bowens død. Det første
Rentsch-seminar var i 1986 i Perth, Vestaustralien. Fire år
senere underviste Rentsch-ægteparret på fuld tid
i Australien, New Zealand, Nordamerika og Europa. Da de ønskede
at bevare teknikken og sikre sig, at den blev undervist i
sin originale form, grundlagde de "The Bowen Therapy
Academy of Australia" (Australiens Bowen Terapi Akademi)
i 1987 og gav teknikken navnet BOWTECH - The Bowen Technique
(Bowen-teknikken).
Akademiet tilbyder basiskurser, som giver de studerende praktisk
viden om teknikken. Instruktører, der er anerkendt
af Akademiet, underviser gennem demonstration, personlig undervisning
og kursusnotater. Der kræves ingen forudsætninger,
så de, der fuldender basiskurset, kan straks gøre
brug af BOWTECH.
Det anbefales, at de studerende tilegner sig færdigheder
i anatomi og fysiologi, såvel som terapeutiske færdigheder,
som dem der tilbydes af andre ansete skoler og uddannelsesinstitutioner. |