Bowtech forsiden

 

Læs også om:

- Hvad er Bowtech?
- Historie
- Teori

Kort om Bowen-teknikken (The Bowen Technique)

BOWTECH er et dynamisk system af muskel- og bindevævsterapi, som revolutionerer helseområdet over hele verden. I mere en 40 år har Bowtech været anvendt med succes til at behandle tusindvis af mennesker, der har lidt af diverse sygdomme. Den nu afdøde Tom Bowen fra Australien har udviklet det unikke system, der har forbløffet alle slags behandlere. De blide bevægelser på blødt væv stimulerer energi-flowet, der aktiverer kroppens egne ressourcer og dermed sætter den i stand til at genoprette sig selv. BOWTECH er sikker at anvende på alle fra nyfødte til gamle og giver vedvarende lindring fra smerter og ubehag. Behandlere fra det etablerede såvel som det alternative system har rost denne teknik i høje toner.

BOWTECH afbalancerer kroppen, så den har mulighed for at genoprette sig selv. Arbejdet består af en række præcise bevægelser på specifikke punkter på kroppen. Disse bevægelser er lette og kan foretages gennem tøj. Der er hyppige og vigtige pauser mellem hver bevægelsesrække, hvilket giver kroppen tid til at drage fordel af hver af dem. Teknikken bruger positive bevægelser, der sætter et positivt energi-flow i gang og negative bevægelser, der isolerer denne energi i et specifikt område. For at kunne gøre dette, må behandlerne udvikle en udpræget sans for vævsspænding, så de er i stand til korrekt at vurdere eksistensen af disse subtile ubalancer.

Selve BOWTECH-grebet er et studie i lethed. Strukturen (fx en muskel, sene eller nerveskede) identificeres med tommelfingeren eller de andre fingre. Den løse hud ("skin-slack'et") trækkes blidt i den modsatte retning af den påtænkte bevægelse. Så udfordres musklen med et blidt pres i retningen af den påtænkte bevægelse. Til sidst kan huden så bevæges hen over strukturen indtil "skin-slack'ets" grænse.

Selvom individuelle greb der bruges alene kan give en positiv virkning, opnås det fulde udbytte ved en række greb, der supplerer hinanden. Kun et begrænset antal sekvenser er nødvendige i hver behandling, så teknikken er enkel at udføre og blid ved klienten.

BOWTECH giver kroppen mulighed for at genoprette sig selv med et minimum af påvirkning i modsætning til andre terapiformer, hvor hænderne bruges, og behandleren påfører klienten healingsmekanismen gennem den anvendte teknik.

Andre former for manipulerende terapi, der udføres i en periode fra 4 dage før til 5 dage efter en BOWTECH-behandling kan forstyrre dens effektivitet, men BOWTECH forstyrrer ikke effektiviteten af de andre behandlingsformer.

 
 

 

 

 
Bowtech® Danmark