Bowtech forsiden

 

 

 

Læs også om:

- Kort om Bowtech
- Hvad er Bowtech?
- Historie


Bowtech som harmonisk vibrationsmodel

En mulig teori om den underliggende mekanisme i BOWTECH er den resonansmodel, der kendes fra strengeinstrumenter. Når en streng holdes og spilles et specifikt sted, skabes der en resonans, der frembringer en karakteristisk tone. Når det sted ændres, hvor strengen holdes, skabes et vibrationsmønster, der hænger sammen med en specifik frekvens. Alle musikere ved, at det er vigtigt at lokalisere det nøjagtige punkt, hvor strengen skal holdes nede, fordi en lille afvigelse vil skabe en helt anderledes frekvens eller tone. Kvaliteten af tonen påvirkes også af den måde, strengen spilles på.

Som sådan kan kroppen sammenlignes med et avanceret musikinstrument, der må være korrekt stemt for at fungere optimalt. Ligesom en musiker skal placere sine fingre præcist på strengen, skal BOWTECH-behandleren udføre hvert enkelt greb præcist. Kroppen er ligeså følsom over for berøring som en fin Stradivarius. Lige såvel som en streng skal spilles omhyggeligt for at skabe den rette lyd, så skal kroppens struktur aktiveres korrekt for at fremkalde et fuldstændigt BOWTECH-svar.

Brugen af lyd og musik i healing er ikke et nyt koncept. Pythagoras var bevidst om forholdet mellem healing og harmoniske svingninger og grundlagde en hel skole for helbredelse baseret på dette forhold. Lyd har været brugt som healingsredskab i de fleste kulturer. Undersøgelser af forholdet mellem lyd og helbredelse tyder på, at specifikke frekvenser påvirker særlige dele af kroppen. Derfor er det muligt, at de relevante strukturer kan påvirkes, hvis de samme vibrationsmønstre frembringes på en anden måde. Det menes, at BOWTECH fremkalder vibrationsmønstre, der korresponderer med særlige områder i kroppen. Kroppen forsøger derefter at ændre sin vibration, så den passer med disse ideelle vibrationsmønstre, og den bringer herved sig selv i harmoni.

 
 

 

 

 

 
Bowtech® Danmark