Om BOWTECH
Bowen Terapiens historie
Thomas Ambrose Bowen (1916-1982), som udviklede behandlingen – senere kaldet Bowen Terapi – , var australier. Han havde ikke en sundhedsfaglig uddannelse, og kendte ikke noget til for eksempel meridianer og akupunkturpunkter, men mange af de punkter vi påvirker med Bowen teknikken, falder sammen med de punkter og linjer, man arbejder på i de fleste andre komplimentære behandlingsformer. Hvordan kunne Tom Bowen vide, så præcist, hvor på kroppen han skulle arbejde? Det ved vi ikke, men han foretog grundige studier og iagttagelser af menneskekroppen og fandt frem til grebene via intuitive sanser – altså gennem en fornemmelse han fik, af hvad han skulle gøre. Derefter testede han på adskillige klienter, før grebet blev nedskrevet som en af Bowen – procedurerne. Tom Bowen sagde, at hans evne til at behandle – og udvikle Bowen teknikken -, var en gave fra Gud.

Da Tom Bowen blev ældre, havde han flere der kom og blev undervist i teknikken, så den ikke skulle forsvinde, når han døde. En af dem hed Oswald – Ossie – Rentsch. Tom bad Ossie om at nedskrive og dokumentere teknikken og sprede den ud til verden, efter hans død. Og det må man sige han har gjort godt. Den version han nedskrev sammen med Tom Bowen markedsføres i dag som Bowtech, Bowen-teknikken. I dag kan man modtage Bowtech- behandling i næsten alle lande i verden.
I Danmark blev det første hold Bowtech-terapeuter uddannet i 2001. I dag kan man blive RAB registreret Bowtech behandler – en blåstempling fra Sundhedsstyrelsen – der fortæller, at behandleren har modtaget og bestået en vis mængde uddannelse.
Bowen Terapi – Bowtech
Da Bowen teknikken – Bowtech – er en komplementær behandlingsform kan den gives som et supplement til behandlinger i det etablerede system, eller gives for sig selv, som en primær behandling. Med nogle meget lette tryk, aktiverer man – blandt andet via bindevævet – kroppens egen evne til at genoprette sig selv. Det vil sige, at man bringer kroppen i en parasympatisk -afslappet – tilstand. Når kroppen er i en parasympatisk tilstand, er den designet til at reparere sig selv. Lidt lige som når kroppen automatisk heler et mindre sår, uden at vi gør en aktiv handling.
Her kan du finde en pdf, som fortæller mere detaljeret om Bowen teknikken, hvilke strukturer i kroppen den arbejder på, og hvordan den virker.

Forståelse af Bowtech
Bowtech er før i tiden primært blevet betragtet som en fysisk behandlingsform, hvor man har koncentreret sig om at afspænde muskler via bindevævet/fascia. I dag bliver der lavet flere studier af hvordan Bowtech virker, og hvorfor det er så “effektivt”, selv om man næsten ikke berører kroppen. Efter at man forskningsmæssigt har fået øje på, hvor vigtig kroppens kommunikationssystem, bindevæv, fascier og nervesystemet er, har man fået en bedre forståelse af, hvordan Bowtech virker på det fysiske plan.
I dag ved man, at Bowtech ikke kun påvirker knogler, muskler og organer. Når vi laver en Bowtech- behandling, bliver der indimellem også forløst følelser, gamle traumer og opløst energimæssige blokeringer. Det betyder, at Bowtech ikke kun arbejder i den fysiske krop, men også påvirker psyken og den energetiske krop.
Hvem har glæde af Bowtech?
Bowtech er velegnet til alle aldersgrupper – fra helt små børn og babyer – til ældre mennesker samt sårbare. Den kan anvendes ved forskellige helbredstilstande – både kroniske og akutte.
Vores behandlere har gode erfaringer med behandling af blandt andet:
- Barnløshed, problemer med…
- Baby problemer som f.eks. kolik
- Blodpropper, skader efter…
- Blære- og nyrer-problemer
- Fald- og påkørsels-skader
- Fordøjelses problemer
- Graviditet, problemer under…
- Hovedpiner og migræner
- Hjerneblødninger, skader efter…
- Hjernerystelse
- Hjerteuro (søg altid læge først)
- Kemoterapi, skader efter …
- Kæbeproblemer
- Muskelspændinger
- Sklerose, følgeskader
- Smerter i led og muskler
- Sportsskader
- Stress-symptomer
- Sukkersyge, følgeskader
- Underlivsproblemer
- Åndedrætsproblemer